Bambus terrassebrædder er noget andet end de klassiske træsorter, men udtrykket ligger stadig tæt på det, mange forbinder med en terrasse. Overfladen er ensartet med varme brunlige nuancer, og strukturen varierer kun i mindre grad fra bræt til bræt.
Materialet er ikke træ i traditionel forstand, men presset bambus. Det giver en meget høj densitet og en styrke, der ligger over de fleste træsorter. Det mærkes både under montering og i den færdige terrasse, som holder formen godt over tid.
Profilen er vendbar, så du selv kan vælge mellem en rillet eller glat overflade. Brædderne er desuden klargjort til skjult montering med clips, hvilket giver en mere ren overflade uden synlige skruer.
Farven vil ændre sig over tid. Uden vedligeholdelse vil brædderne patinere og få en grå tone. Ønsker du at bevare den brunlige farve, anbefales det at vedligeholde med olie.
Som ved alle naturmaterialer vil der kunne forekomme mindre variationer. Vindridser, små revner og splinter kan opstå, og brædderne vil reagere på temperatur og fugt.
Meget høj styrke og densitet
Ensartet struktur og farve
Vendbar profil - rillet eller glat
Mulighed for skjult montering med clips
FSC-certificeret bambus
Grundolieret ved levering
Forbrug pr. m²: Ca. 6,10 lbm