Med dette lågesæt fra CMT kan du fremstille fyldningslåger med en klassisk profil. Sættet består af to matchende profil- og kontraprofilfræsere til rammer i materialetykkelser fra 15,8 til 19 mm samt en fyldningsfræser til 12,7 mm emner.
Profilfræseren laver en dekorativ runding på 4,7 mm langs kanten, og alle fræsejern er udstyret med kugleleje til styring ved arbejde med kurvede emner.
Lågesættet kan også anvendes til profiler på skuffefronter eller til at lave låg til mindre kasser. Det kommer med Ø8 mm skaft.