Delfin 202 DS H er en 2-motors industristøvsuger til opsugning af både tørt og fugtigt affald. Med en effekt på 2300 W, en luftstrøm på 120 liter/sek og et undertryk på 320 mbar kan støvsugeren bruges til mange forskellige rengørings- og udsugningsopgaver på tværs af brancher.
Filtersystemet består af to filtre, som håndterer henholdsvis groft og fint støv. M-filteret har et filterareal på 30000 cm², mens HEPA 13-filteret har et filterareal på 20500 cm². Filtreringsgraden er 99,99%, og industristøvsugeren er klassificeret i støvklasse H. Filtrene kan renses ved hjælp af Dustop-systemet, som benytter trykforskel til filterrensningen.
Det opsugede materiale ender direkte i en integreret spand med en kapacitet på 25 liter. Spanden kan tages af støvsugeren, når den skal tømmes, og der kan arbejdes både med og uden pose. Ved brug af pose kan der anvendes en almindelig affaldssæk.
Delfin 202 DS H står på et stativ med kørebøjle og låsbare forhjul. Kablet er 8 meter langt, og sammen med den 5 meter lange slange giver det støvsugeren en samlet rækkevidde på 13 meter.
Leveres med
1 x rustfrit rørsæt, Ø38 mm
1 x mundstykke, 450 mm, Ø38 mm
1 x slange, 5 meter, Ø38 mm