Paris kvartsvingstrappen fra DOLLE er designet til at give en komfortabel adgang mellem etagerne, samtidig med at den udnytter pladsen bedst muligt. Kvartsvinget betyder, at trappen drejer 90 grader undervejs, hvilket gør den ideel til hjørner eller rum, hvor der ikke er plads til en ligeløbstrappe.
Trappen er fremstillet i ubehandlet gran, hvilket givet den et lyst og naturligt udtryk, der passer til mange forskellige boligstile - fra det klassiske til det mere moderne. Du kan lade træet stå råt for at fremhæve dets naturlige åretegninger, eller du kan male, oliere eller lakere det, så det matcher din indretning.
Med en bredde på 83,5 cm og trin, der er 21 cm dybe, er trappen behagelig at gå på - også i det daglige. De 16 trin giver en maksimal højde på 318 cm, og vangerne kan afkortes for at tilpasse trappen præcist til din loftshøjde.
Trappen leveres uden gelænder, så du får en åben trappe, der fremstår enkel og diskret. Det er en god løsning, hvis du ønsker, at trappen skal fylde så lidt visuelt som muligt, eller hvis du selv vil montere et gelænder senere.
Paris kvartsvingstrappen er testet til at kunne bære op til 150 kg. Den er forberedt til montering af stødtrin, og på undersiden af hvert trin er der en udfræsning, så de kan sættes på uden besvær (udfræsningen er der uanset, om du vælger at bruge stødtrin eller ej).
Bemærk: Da træ er et naturmateriale, kan farven variere en smule fra trappe til trappe, og billederne kan derfor ikke altid gengive farven helt præcist.
Fremstillet i ubehandlet gran
Komfortable trin med god dybde
Kan tilpasses i højden ved afkortning af vanger
Forberedt til let montering af stødtrin