Lyddæmpende friskluftsventil med væggennemføring og murrist til vægmontering - beregnet til kontinuerlig ventilation af boliger. Ventilen består af en indvendig del med dækplade #210 mm, lyddæmpende rør (Ø102/143 mm, længde 400 mm) samt murrist #140 mm med dækplade #165 mm.
Den indvendige ventildel leveres med standardfilter (støv/insekt) samt et frontdæksel med kondensbeskyttelse. Frontdækslet justeres med den monterede snøre (åben eller lukket). Grundventilation indstilles ved at justere fronten væk fra den lukkede position.
For at sikre god luftkvalitet og opretholde gennemstrømning skal filteret rengøres/udskiftes 1-2 gange om året. Standardfilteret kan vaskes, brug en mild sæbeopløsning. Pollen- og miljøfiltre udskiftes med nyt (tilbehør).
Det lyddæmpende rør er let at skære i den rigtige længde med en almindelig kniv.