Frøslev fyrretræsgulv leveres med en hårdvoksbehandling baseret på naturlige olier og voks, som giver en modstandsdygtig overflade med et naturligt udtryk. Behandlingen gør gulvet mindre modtageligt for vand og snavs og letter den daglige rengøring og vedligeholdelse.
Gulvbrædderne er udført med endenot, hvilket giver fleksible monteringsmuligheder på forskellige underlag. De fasede kanter bidrager til et tydeligt plankegulv-look, mens afspændingssporene på bagsiden øger stabiliteten og reducerer spændinger i træet.