Lindab RGVT endebund venstre med tud anvendes ved afslutning af tagrender på halvvalmede gavle samt ved kviste og karnapper. Endebunden leder regnvandet fra et kort tagrendestykke over på den større tagflade, hvor vandet fortsætter sammen med det øvrige regnvand.
Endebunden slutter tæt ved hjælp af gummimembraner i samlingen og er nem at montere. Den passer til Lindab ståltagrender med en bredde på 125 mm.
Lindab ståltagrender og tilbehør fremstilles af varmgalvaniseret, koldvalset stål. Galvaniseringen sker efter Sendzimir-metoden med en zinkmængde på 275 g/m² på begge sider. Overfladen er opbygget i tre lag med passivisering, primer og en slidstærk HBP Topcoat-belægning, som beskytter effektivt mod vejr og slid.