Plastmo tagrende er produceret i Danmark og fremstillet af slidstærk hård PVC, som er fri for både phthalater og tungmetaller. Materialevalget giver en formstabil tagrende, der holder sig flot og funktionel i mange år – også under krævende vejrforhold.
Plasttagrender er gennem mange år blevet foretrukket af både private og professionelle, fordi de bevarer deres udseende uden at ruste eller korrodere. PVC-materialet tåler store temperaturudsving, saltholdig luft og almindelig luftforurening, hvilket gør løsningen velegnet til både kystnære områder og bymiljøer. Uanset tagtype kan Plastmo plasttagrender anvendes med ro i sindet.
Vælg korrekt størrelse
Med øgede nedbørsmængder er korrekt dimensionering afgørende for effektiv vandafledning. Er du i tvivl om, hvilken størrelse der passer til dit tagareal, kan Plastmos tagrendeberegner bruges til at finde den rette løsning og samtidig give et komplet overblik over nødvendige komponenter.
Vigtigt ved modtagelse
Ved levering bør tagrenderne pakkes ud med det samme. Emnerne skal adskilles og opbevares tørt og i skygge, så formen bevares, og overfladen patinerer ensartet frem mod montage.
Plastmo yder 25 års garanti på alle plasttagrender. Garantien dækker materiale- og fabrikationsfejl, der kan medføre lækager, men omfatter ikke følge- eller driftsskader.