Find produkt
 
Favorit
Kundeservice - åben
8686 2550 salg@nettraelasten.dk Kundeservice 08:00 – 16:00
Lagervarer leveres5-7 arbejdsdage
Tagtilbudindenfor 24 timer
Produkter

Komplet tag – tilbud med alt inkluderet


Hos Nettrælasten A/S sætter vi en ære i at beregne tilbud med alt inkluderet, uanset om vi snakker en lille tilbygning, renovering eller nybyggeri. Dette gør vi for at sikre vores kunder for eventuelle mangler midt i byggeprojektet. Derfor er alle vores tilbud på tag også altid beregnet ud fra komplet tag, med mindre andet er aftalt.

Hos Nettrælasten A/S forhandler vi et stort udvalg af kvalitetssikre løsninger, når vi snakker om tag.
  • Betontagsten fra Benders, Monier og IBF.
  • Tegltagsten fra ABC Klinker, Röben, Randers Tegl, Wienerberger og V-Meyer.
  • Bølgeplader fra Cembrit og Etex.
  • Stålplader fra Areco.
  • Samt et større udvalg af tagpap og termotag.
Ønsker du tilbud på en tagsten eller et materiale, som ikke er blandt udvalget her, er du meget velkommen til at kontakte os på salg@nettraelasten.dk eller på telefon 86 86 25 50.
 

Hvad koster et nyt tag?

Når taget skal udskiftes, spiller prisen i mange tilfælde en stor rolle i beslutningsprocessen.
Prisen på et nyt tag kan varierer rigtig meget, da 2 tage som oftest ikke er ens. Derfor er det næsten umuligt at opgive en pris på et komplet tag uden at have beregnet et tilbud på netop det aktuelle tag.
Der er mange overvejelser og beslutninger som spiller ind, og det kan være svær at gennemskue, hvilken løsning der er den mest optimale. Derfor tilbyder vi selvfølgelig både råd og vejledning til det enkelte projekt. Kontakt os på salg@nettraelasten.dk eller på telefon 86 86 25 50, og lad os give et godt tilbud hvor alt er inkluderet.

Nogle af de faktorer som kan spille ind i forbindelse med prisen er bl.a.
  • Hustype / tagform:
    Tilbud på nyt tag beregnes blandt andet ud fra om det er et længehus, vinkelhus, h-hus, t-hus osv. Dertil vurderes der også på om der er tilbygninger og hvordan tagets udformning er på huset. Er det et saddeltag, valmet tag, fladt tag, eller med ensidig taghældning.
  • Tagets udseende – hvordan skal det nye tag se ud?
    Et spørgsmål som kan have flere svar, og svaret kan variere fra person til person. Beslutningen om et nyt tag kræver mange overvejelse, men i praksis er det vigtigt, at det nye tag passer til husets stil. Tagsten i tegl er det klassiske valg, og vi præsenterer vores store udvalgt af tegltag her, mens de flotte beton tagsten er samlet her.

    Der skal også vurderes på specifikke ønsker omkring udformning på tagstenen, som eksempelvis kan være enkelt eller dobbetkrummet tagsten, vingetegl, falstagsten, romerfals.
    Dertil komme valg af farve og overfladebehandling der eksempelvis kan være engoberet, ædelengoberet eller glaseret sten.

    Som alternativ til de klassiske tagsten har vi et spændende udvalg af tagpap, eternittag / fibercement, ståltag og meget mere.
    Valg af tagbelægning kræver altså store personlige overvejelser, men det er lige så vigtigt at undersøge love og regler for området hvor huset ligger. Der kan i lokalplanen være regler for hvilke tagtyper og materialer, der må eller skal bruges i området.
  • Tagkonstruktion:
    Skal den gamle tagkonstruktion bruges igen, skal den kunne klare den belastning, som vil komme ved udskiftning af tag. Derfor er det vigtig at vide, om spær konstruktionen er beregnet til et tungt eller let tag, da dette kan have indflydelse på hvilke løsninger der er muligt. I dag findes der heldigvis flere letvægtstegl som gør det muligt stadig at få et flot beton- og tegltag.
    Se vores udvalg af letvægtstegl her.
  • Evt. tilvalg:
    Prisen på et komplet tag varierer også en del alt efter hvilke tilvalg der ønskes.
    Eksempler på tilvalg kunne være: tagrender, sternbrædder, udhængsbrædder, efterisolering, ovenlysvinduer eller spær.

Når du vil bestille et tagtilbud, skal du først vælge hvilken tagsten eller tagtype du gerne vil have et tilbud på. Når du har fundet det ønskede produkt, skal du klikke på knappen ”Indhent gratis tilbud”.
Herefter får du vist et skema, hvor du skal vælge hvilken tagtype du ønsker tilbud på, samt indtaste grundmål uden udhæng. Desuden har du derefter en række mulighedr for evt. tilvalg som f.eks. gavlafslutning, antal udluftningshætter, tagrender, sternbrædder, udhæng, efterisolering, ovenlysvinduer, og spær afstand.

Et tilbud på et komplet tag fra Nettrælasten A/S indeholder som udgangspunkt følgende:
  • Tagsten                                                             
  • Rygningssten
  • Vindskedesten eller dobbeltvinget
  • Reparationsmaling
  • Tagstenbindere
  • Nakkekroge
  • Rygningsbeslag
  • Tagstenbindere
  • Undertag
  • Undertagstape
  • Undertagsventiler
  • Undertagsstrammer
  • Rygningsbånd
  • Fuglegitter
  • Alu tagfod
  • Tagfodskrydsfiner
  • Windplader
  • Toplægtebeslag
  • Toplægter
  • Klemlister
  • Butylbånd
  • Lægter
  • Samt diverse søm og skruer

Alt efter hvilken tagkonstruktion der er tale om samt evt. ønsker, kan et komplet tag desuden også indeholde følgende:
  • Udluftningshætter + tilbehør
  • Sidefalsbindere til skotrende
  • Gratbindere
  • Tagtrin
  • Skorstensinddækning
  • Skotrende + tilbehør
  • Presenning
  • Tagrender
  • Sternbrædder
  • Udhængsbrædder
  • Isolering
  • Ovenlysvinduer
  • Spær

Hvornår skal taget skiftes?

Både for din egen og for husets sundhed, er det ubeskriveligt vigtigt med et tæt tag. Derfor kan det stærkt anbefales, at du løbende holder et godt øje med taget på dit hus, og sørger for at pleje og
vedligeholde det på bedste vis.
Et tag skal stå imod alt slags vejr og påvirkes af både regn, frost, blæst og sne, men også solen har indvirkning på tagets levetid. På grund af de mange forskellige forhold omkring et tag kan der ikke gives et klart svar på, hvor længe et tag kan holde før det skal udskiftes.
Hold derfor godt øje med tagets stand, og er der risiko for at det bliver utæt, så bør en udskiftning overvejes. Ligeledes kan det være en god ide at udskifte taget, hvis en renovering eller ombygning af huset står for døren.

Spar penge med et nyt tag

Når taget skal skiftes, kan der faktisk være store besparelser at hente ved at få foretaget en efterisolering. Udskiftning af taget er i sig selv en stor udgift, men med en efterisolering vil varmeregningen, i de fleste tilfælde, blive meget sjovere at se på.
I forbindelse med et nyt tag eller ombygning af huset, bør efterisolering altså være med i overvejelserne. Der er her mulighed for at spare mange penge, og så kan der måske blive plads til en ekstra opgradering af huset eller overskud til en ferie.

Renovering - komplet tagpakke  Komplet tagpakke  Sort tag - komplet tagpakke
0
 Side 1/1 
Det siger kunderne
Super betjening, hurtig levering og ikke mindst til en skarp pris. Havde en enkelt reklamation, som de også reagerede på med det samme, og udførte til UG. Frank Brønk
Super handel. De var billigst med prisen og kundeservice var i top. Og stor tak til Daniel for hans tålmodighed, samt chaufføren for perfekt levering. Kim Hærup Christensen
Fremragende service til gode priser. Jeg kan varmt anbefale Nettrælasten.
Fik leveret til døren som aftalt.
Hans Andersen
Super betjening.
Fik en rigtig god og hurtig betjening af dygtige medarbejdere.
Jørgen Runge Hauge-Nielsen
Venlig og kompetent betjening ved personlig henvendelse.
Super hurtig levering.
Keld Pilgaard Møller
Fik et godt tagtilbud. Alt var perfekt.
Materialer, mængde, levering og
god service.
Esben Lauridsen
Bewise
Indkøbskurv
Ingen varer i kurven.
Total:0,00 DKK
Vis kurvGå til kassen
0,00DKK
0 vare(r)