Storm Multi primer anvendes til forbehandling af underlag før klæbning med dampspærretape og folieklæber.
Primeren trænger ind i underlaget og øger hæfteevnen, hvilket giver bedre vedhæftning mellem klæbemateriale og overflade. Den er velegnet til sugende og mineralske underlag som beton, gips, murværk, tegl og træfiberplader.
Produktet er en vandholdig acrylatpolymerdispersion uden opløsningsmidler. Efter hærdning danner den en glat film og har god varmebestandighed.
Ved stærkt sugende overflader kan det være nødvendigt med flere behandlinger.
Produktet er registreret til Svanemærket byggeri.