Få et flot tag og stort loftrum med manzardspær
Vælger du manzardspær, får du en arkitektonisk flot bygning, som samtidig giver mulighed for stor udnyttelse af tagrummet. Det er et godt alternativ til hanebåndsspær og trempelspær, hvor der er mulighed for endnu bedre udnyttelse af rummet. Dette er især attraktivt for huse med en mindre husbredde, hvor man ønsker udnyttelse af tagetagen.
Manzardspær kan leveres med spærfod som er en del af bjælkelaget, eller uden, så det kan monteres på bærende betondæk eller bjælkekonstruktion.
Spændvidden er normalt op til 12 meter, men afhænger af mellemrumsstøtninger, taglast og tagets hældning.
Ønsker du et tilbud på manzardspær, så kontakt os ganske uforpligtende og få en pris. Du skal blot sende os følgende oplysninger:
-
Husets længde og bredde
-
Taghældning
-
Udhængstype og -størrelse
-
Tagmateriale
Send derudover gerne spærtegninger, skitser og andet relevant materiale.
Sammenbygning af tagflader med manzardspær
Vi tilbyder manzardspær til sammenbygning af to tagflader. Manzardspær kan sagtens anvendes ved vinkel- og sidebygninger. Ved sammenbygninger kan forskellige spærtyper kombineres. Sammenbygningsspær bliver fremstillet med en hældning, som passer til sammenbygningens hovedspær.
Manzardspær til afvalmet tag
Valmtag eller afvalmet tag er hvis alle sider på taget har en hældning. Et hus med komplet valmtag har dermed ingen traditionel gavl, men giver et eksklusivt udtryk. Ønsker du et afvalmet tag, så kontakt os og hør mere om mulighederne, når du vælger manzardspær.